logo
logo

Bærende konstruktioner

Bærende konstruktioner

 

Hos Vognsen Rådgivende Ingeniører A/S har vi over 30 års erfaring med rådgivning indenfor bærende konstruktioner.

Vi varetager store og små opgaver, lige fra ombygning af en villa til logistikcentre på flere hundrede tusinde kvadratmeter, skolebygninger, etageejendomme, erhvervsejendomme m.v.

Vi er certificerede til konstruktionsklasse 2, men kan også tilbyde projektering af opgaver i konstruktionsklasse 3 og 4 med hjælp fra vores samarbejdspartnere.

Moderne byggeri er komplekst, og de bærende konstruktioner skal nøje tilpasses arkitekturen, energiforbruget, brandkrav m.m. Vi stræber efter at levere helstøbte og kompromisløse løsninger, som er bygbare, og hvor der er tænkt over detaljen.

Vores konstruktionsteam er sammensat af dygtige og engagerende ingeniører og konstruktører, der brænder for at finde de optimale løsninger til gavn for kunden, entreprenøren og miljøet.

Med en byggebranche i konstant forandring er det nødvendigt, at vi altid er ”up to date" med den nyeste viden. Det sikrer vi gennem tværfaglig sparring med de øvrige faggrupper, efteruddannelse og vidensdeling medarbejdere imellem.

Vi anvender den nyeste teknologi til 2D og 3D projektering, og har udviklet en standardiseret dokument- og tegningspalet. Et værktøj der understøtter, at vores medarbejdere arbejder i samme retning, og samtidig sikrer at vi altid leverer projekter i høj kvalitet.